Nicolai har læst med på denne tekst og givet sit samtykke til, at jeg må dele hans historie med jer.

I dag er han 21 år og som 18-årig fik han diagnosen ADD. 

Hans udfordringer er som mange andres. Han har f.eks. haft svært ved at falde i søvn. Han har tankemylder, selvbebrejdelser,  depressive tanker og perioder med angst.

Som andre unge har han idéer, drømme og ønsker om et aktivt og selvforsørgende ungdoms- og voksenliv. Han er bl.a. udfordret af sin nedsatte evne til planlægning og udførelse, herunder overblik. 

Hverdagseksempler:
Den ene dag og time tager den anden, inden vigtige telefonopkald foretages eller inden vasketøjet ordnes. Samtaler afbrydes ofte hurtigt, når koncentrationen og opmærksomheden pludselig forsvinder. I løbet af en dag kan der være mange humørsvingninger, som kan virke voldsomme på udenforstående.

Nicolai sagde ja til at træne med neurofeedback, og  jeg har efter aftale fastholdt ham forløbet, fordi træningen hurtigt medførte rastløshed og uro – særligt i starten, hvor han ikke selv mærkede effekten af træningen. Derfor havde han glæde af det individuelt tilrettelagte forløb. Nogle dage trænede han i kortere tid og andre dage skiftede vi “aktivitet” eller holdt korte pauser under træning.

Efter ca. 15 træninger kom der mere ro på, og i dag har Nicolai trænet mere end 30 gange – over 5 mdr. Det ses ofte ved ADD, at der skal trænes en del for at opnå de varige forandringer. 

Nicolais nærmeste har lagt mærke til, at hans humørsvingninger har aftaget i styrke de seneste måneder. Han kan være i samtaler i længere tid og opsøger oftere selv kontakten og samtalen. Han får gjort flere af de ting, som ikke var så opnåeligt før. 

Selv fortæller Nicolai, at han lettere falder i søvn, det er nemmere at samle tankerne og humøret er bedre.

Min personlige interesse for neurofeedback startede da jeg selv var ved at være i fysisk form igen efter en længerevarende stresssygemelding. Min hjerne var absolut ikke i topform, og jeg var begyndt at blive bekymret for, om det ville være en blivende tilstand. 

Mit generelle humørbarometer var på trist og jeg havde let til tårer, selvom mit generelle energiniveau var højere end i starten af min stressperiode. Jeg sov dårligt, havde uro i benene og havde svært ved at huske, få overblik over opgaver, så jeg kunne planlægge og få dem udført. På det tidspunkt måtte jeg have hjælp af mine nærmeste til de opgaver. 

Til en fest mødte jeg en certificeret neurofeedbacktræner. Et par uger efter begyndte min egen træning hos hende.

Jeg havde besluttet, at mit eget velvære var en vigtig investering, fordi jeg gerne ville være i stand til at arbejde og fungere godt mange år endnu.

I løbet af mine træninger oplevede jeg væsentlige forbedringer på mit humør og mit overskud. Det, jeg før havde haft svært ved, tænkte jeg ikke længere så meget over. Det var igen blevet en større selvfølge at kunne planlægge, få overblik og at have mange bolde i luften. Sådan har jeg det stadig mange måneder efter.

Min træning i neurofeedback har hjulpet mig på vej ift. til genetablering af mine kognitive evner.