FAKTA OM TRÆNINGSFORLØB OG NEUROFEEDBACK

Hvordan virker neurofeedback?

Du får elektroder sat på hovedet, som aflæser hjernens aktivitet. Disse målinger videresendes til højteknologisk udstyr som via …

Hvor lang tid varer en træning?

Der er afsat 50 minutter til dig, og selve træningen varer 30 minutter medmindre andet aftales. Før og efter træningen er det vigtigt for mig at høre, hvordan du har det, da jeg tilrettelægger træningen på baggrund af det, du fortæller. 

Måling af resultater

Du sætter dit eget fokus for træningen.
Som dokumentation og måling af resultater udfyldes symptomtrackere, elektronisk måling eller lignende før og efter de 20 træninger. 
Dine tilbagemeldinger er vigtige for dit udbytte af træningsforløbet. Det kan være gavnligt at du tager familie, venner eller kollegaer med på råd, da vores omgivelser ofte er opmærksomme observatører. Skriv gerne ned, hvad du oplever undervejs. Vores hjerne har det med at glemme, hvordan det var før, vi startede.

Hvor tit skal du træne?

De første 4-5 uger er det vigtigt, at du booker tid til træning 2-3 gange i ugen. Herefter kan der trænes 1-2 gange i ugen.
Jo mere intense dine udfordringer er, jo flere træninger kan du have behov for. Der skal trænes minimum 20 gange for at opnå varige resultater og nogle har behov for flere træninger.

Tavshedspligt og fortrolighed

Alt hvad jeg får af viden om dig er omfattet af tavshedspligt og de oplysninger du giver mig, behandles fortroligt.
Træningsforløbet er næsten samtalefrit. Jeg behøver f.eks. ikke have indgående kendskab til din sygehistorik for at træningen kan virke. 
Du kan læse mere om privatlivspolitikken, hvis du er interesseret i dette.

Hvordan booker jeg aftaler?

Brug kontaktformularen til kontakt eller ring til mig, så vi kan lave en aftale.

Hvad koster træningen?

Link til priser

Spørg evt. din arbejdsplads om tilskud eller betaling via sundhedsordning, forsikring. Spørg evt. skolen og de vil betale helt eller delvist for din træning.

Hvordan ved jeg om, træningsforløbet er noget for mig?

Du kan kontakte mig til en uforpligtende gratis samtale, hvis du er i tvivl om neurofeedback er noget for dig.

Hvis du overvejer et oplæg om neurofeedback i din forening, på din arbejdsplads eller lignende, så book et møde og lad mig høre om dine tanker.

Hvor mange træninger har jeg behov for?

De fleste oplever forandringer efter 10-20 træninger. Du skal møde op med lidt tålmodighed. Forandringer i hjernen tager tid – de nye spor i hjernen skal have tid til at blive til nye varige spor.
Nogle oplever forbigående ubehag undervejs, mens andre oplever forandringerne i mildere grad. Træningen er individuel og sammen tilrettelægges det mest optimale forløb for dig.

Hvor foregår træningen?

Træningen kan foregå på skolen, din arbejdsplads, i dit hjem eller i klinikken hos mig.
Det udstyr jeg bruger kan tages med og installeres, hvor der skal trænes. 
Jeg giver gerne tilbud på træning hos dig.
Find vej til klinikken via kortet herunder.

Hvem kan have glæde af træningen?

Neurofeedback retter sig både mod børn og voksne.

Hjernen er centrum for både det fysiske og psykiske, og alle der har fysiske og/eller psykiske gener kan have glæde af træningen. Det lyder næsten for godt til at være sandt, da listen er lang. Neurofeedback kan have positiv effekt på:

ADD/ADHD
Allergier
Angst
Appetit- og spiseforstyrrelser
Depression
Epilepsi
Hedeture/nattesved
Hjerneskade
Hukommelse
Misbrug
Opmærksomhed
Peak performance
Sensoriske og kognitive symptomer
Selvskadende adfærd
Smerte
Søvn
Tics
Tilknytnings- og personlighedsforstyrrelser
Udviklingsforstyrrelser

Hvilken evidens er der?

Der forskes og der er forsket siden 1985. Du kan læse noget af det seneste her, hvis du vil vide mere om den dokumenterede effekt af ILF neurofeedback efter Othmer-metoden.

Læs mere her

Find vej til klinikken i Give